Hvad kan vi tilbyde dig:
Du vil blive en del af et hyggeligt og sprudlende team i en virksomhed med vokseværk. Når du træder ind ad døren, mærker du straks vores passion for at skabe de perfekte rammer for babyer, børn og voksne. Vi elsker at have det sjovt på arbejdet, hvor der grines og hygges, trods travlhed. Vores ansatte, uanset om du er bestyrer, caféansat, eventansvarlig eller ungarbejder vil være en del af et professionelt og serviceminded team, og du vil nyde at arbejde i vores 400 m2 lokaler med New Yorker vinduer, højt til loftet og flotte nuancer. Vores hus betragtes af vores medlemmer og ansatte som deres andet hjem, hvor vi glæder os til at byde dig velkommen.
Hvem er vi
Little house er en medlemsklub beliggende i lækre omgivelser flere steder i København. Vi har samlet alle aktiviteter for barslende og småbørnsfamilier med indendørs legeområder og en tilknyttet travl café. Herudover tilbyder vi en masse spændende hold, events og foredrag og vi er et hus med store drømme, en travl hverdag og super søde medlemmer. Hver weekend er vi booket til barnedåb og fødselsdage og indenfor den kommende tid, vil vi åbne flere huse op.
Nedenfor finder du vores ledige stillinger i little house. Skulle en af nedenstående stillinger være noget for dig, så send en motiveret ansøgning og dit CV til Michael på. mf@little-house.dk.
Sprogkrav til alle stillingerne: Flydende i dansk og engelsk.
Cafe
(Deltid)
Bestyrer
(Fuldtid)
Event- / køkkenansvarlig
(Weekender)
Ungarbejder
(6-12 timer om ugen)
Vi søger søde og smilende ungarbejdere under 18 år til 2 gange om ugen fordelt på en hverdag og en weekend. Du har sans for orden, kan lide børn og er selvkørende. Din rolle vil som udgangspunkt bestå af at holde orden i huset og hjælpe til i caféen.
Tiltrædelse oktober 2020 på Amager.
Underviser
Er du den bedste indenfor dit område, så kontakt os meget gerne. Vi er altid på udkig efter gode undervisere til vores mange hold og hvis du kan se dig selv være en del af vores team, så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Vi har mange hold til baby og mor/far: babyrytmik, babymotorik, mor og baby yoga, babytegn, fit mom træning, pilates, far og baby hold mm.
Til de større børn mellem 1-5 år tilbyder vi: tumledans, tumleballet, ballet, tumlefodbold, tumlastik, sang & musik mm.
Er du den bedste indenfor nogle af ovenstående hold eller måske noget helt andet, så kontakt os endelig for mulighed for job i little house.